anne.r

Video

20/6-12

Balstyrko Kort sagt: fænomenal musikgruppe med lyrik på dansk og en nok så groovet lyd. I har selv wiki til digge dem lidt mere. De spillede i øvrigt på Roskilde ’09.

15/6-12

St. Vincent er et af mine nyeste fund, når det kommer til alt for fede kunstnere. Jeg fandt hende igennem et interview, jeg hørt med en af mine andre favoritter, den engelske sangerinde Anna Calvi, der nævnte, at hun fandt inspiration i hende her. Hun sætter sit helt eget præg på musikken, med sin personlige stemme og den klassiske instrumentalisering sat i kontrast til den ekstremt tunge, rungende bas, der gør sin entré i stort set alle numre. Dette er et af mine faves.

 
13/6-12

Janelle de la MONÁEE!! Fantastisk fed sanger og musiker i følge mig, og hvor er jeg glad for Roskilde ser det samme i hende – hun kommer nemlig for 2. år i træk, så hende MÅ I simpelthen ind og høre. Jeg kunne ikke engang vælge, hvilket nr. jeg skulle poste, for alt hvad hun har lavet er sindssygt fedt og groovy, så nu får I bare et som forsmag på en helt sikkert (igen) fantastisk koncert med hende. Se hvornår hun spiller her.

5/6-12 (har vi allerede 5/6?!!)

Scared Crow blev jeg først bekendt med, da en gut fra min skole postede det på sin Facebook-wall – det er vel sådan, man bliver bekendt med mange ting i dag. Anyways, det er et super fedt soloprojekt, og jeg (tror) bl.a. at man kan/kunne downloade hans første EP gratis et eller andet sted på nettet. Musikken er dejligt hypnotiserende, og lyden fed. Lyt det af.

27/5-12

Så skete det Jeg er gået i gang med et stort projekt. Tolkien. Jeg er begyndt på den første bog i den verdenskendte serie: Ringenes Herre. Indtil videre handler det hele om troldmænd, hobitter og dværge, men jeg ser frem til timers beskæftigelse i denne eventyrverden.
Jeg tror i øvrigt snart, at jeg vil lave en top 10 over mine yndlingsfilm, men også mine yndlingsfilm-soundtracks. Jeg er nemlig stor fan! Jeg kan klart anbefale at høre filmmusik, når man sidder med en god bog. Dette bidrager til endnu større følelser end ellers! Her har I et af mine yndlingsnumre på Lord Of The Rings-soundtracket med Renée Fleming, operasanger, på vokal. Nyd det endelig!

26/5-12

Say Say Say what you want! Måske har sangen ikke direkte noget med det indlæg, jeg sidder og strikker sammen lige nu, men hovedsætningen har ihvertfald. I sangen fremtræder både Paul McCartney og Michael Jackson, hvilket umiddelbart virker som et modigt mix, men de to stemmer fungerer simpelhen så godt sammen. Jeg stødte for første gang på nummeret, da nogle af mine venner i sammenspil (musik i gym., praktisk) spillede nummeret. Det fungerede også rigtig godt, da mine to veninder på vokal også har vidt forskellige sangstemmer.

 

11/5-12

Goldfinger – hvilken sang ville passe bedre, end denne fantastiske Bond-sang? Generelt elsker jeg de fleste 007-temaer. Jeg er også meget glad for Bourne-triologien..

6/5-12

The Artist I vinterferien i år var jeg i Paris med nogle af mine venner. Det var – selvfølgelig – en fantastisk tur, og en af aftnerne tog vi i biografen og så “The Artist”. Det er en vildt god film, og det er ikke til at gætte, at det ikke er endnu en stumfilm fa 1920’erne! Filmen har bl.a. vundet for sit fantastiske soundtrack, så jeg synes lige, I skulle tage et kig på den her. Jeg har faktisk fundet et link til hele filmen på YouTube, så vær så god!

20/11-11

One Day Hold kæft, mand. Jeg er ikke sådan en der græder, og jeg har endda svært ved det til begravelser, men hold da het op. Det er længe siden, jeg sidst så en film, der rørte mig så meget. Filmen handler om Emma og Dexter, der mødtes til deres graduation-dag, hvorefter man følger deres venskabs udvikling i årene efter. Skynd jer at se den, for ellers er i altså gået glip af noget virkelig stort! Filmen er meget autentisk og kommer virkelig én meget nær. Den smukke Anna Hathaway og den charmerende Jim Sturgess giver virkelig alt, hvad de har i denne film. I øvrigt er det den danske filmskaber: Lone Scherfig, der har instrueret.

22/10-11

KØBENHAVN! Nummeret her er næsten spritnyt og lavet af gruppen ‘Ulige Numre’. Som københavner taler teksten direkte til hjertet og man får en følelse som dén, når det danske landshold har vundet i whatever. Der er tænkt på detaljerne, og som sagt er teksten utroligt sandfærdig. Skønt! Det er følelsen af et være taget i byen og have drukket sine sidste mønter væk, vandre i natten til den lyse morgen. Hele musikken er også fængende, og jeg er næsten sikker på, at nummeret fremkalder de følelser i os københavnere, der var bandets hensigt.

16/10-11

Norwegian Wood er et gammelt nummer skrevet af The Beatles. Nummeret skrev John Lennon, da han havde en affære udenfor sit ægteskab. Sangen er i sig selv god, men i år 2010 valgte den koreanske filmdirektør Anh Hung Tran at lave en film af samme navn, hvor sangen indgår som tema. Jeg var i går inde i Grand og se filmen – og hvilken intens film! Der var nogle øjeblikke, hvor man sad med et fast greb om armlænene på sit sæde. Det var ikke på sådan en fremadgående, actionmåde men mere passivt, hvor hverdagens situationer fint lige blev vendt og gav stof til eftertanke. I øvrigt er soundtracket, ifølge mig, helt fantastisk! Det fanger filmens papirsfine, følsomme stemning og det rå, naturlige miljø, den foregår i. Her er et link til det: http://www.youtube.com/playlist?list=PL75E76BD72C1EE1E3.

11/10-11

Hide and Seek er det nummer, vi sang acapella af kunstneren Imogen Heap. I skal da ikke snydes for lige at høre det! Det er meget intenst, og hun skrev det faktisk, da hendes forældre, da hun var 13, gik fra hinanden og blev skilt. Hendes album Speak For Yourself er i øvrigt hendes bedste, synes jeg. Jeg har lyst til at poste hundrede videoer i dag, men denne her hører sammen med dagens tekst, så den er meget passende.

2/10-11

MEATALS – navnet på Feists nye album og hold da helt op! Det er er det første nr. på CD’en, og jeg er personligt ellevild med det. Jeg synes, hendes nye album har en edge, som ikke er trådt så tydeligt frem i hendes forrige albums. Der er noget råt over det, jeg rigtig godt kan lide, og samtidig er det lidt folk-agtigt. Godt gået, Feist! Det nye album er en sikker vinder, der har en tydelig rød tråd igennem alle numrene. .. Og så må I lige give en hånd – det er nemlig mig, der har kreeret videoen! 🙂

17/9-11

For Emma fordi det er skønt at have en veninde, man kan tale om tingene med. Jeg er så glad for at have lært hende at kende! Der findes utallige acapella-covers af det her nummer, og det her er sikkert ikke engang det bedste, men det var alligevel et af de mest rørende, jeg kunne finde.

13/9-11

Kiss Kiss Kiss er et meget passende band at bringe på banen, når det kommer til kys. Jeg blev bekendt med bandet i 9. klasse, og drengene spille primært inden for genren indie. Det er ærgerligt, man ikke har hørt så meget mere til dem siden da, men jeg satser stærkt på, de ligepludselig popper op på Soundvenues hjemmeside eller noget i den stil.

7/9-11

50’er-inspireret candyflosspop, jazz og glamourøse musical-arrangementer er ord, sangeren Lizzy Grant a.k.a Lana Del Rey ville sætte på sin musik, og de beskriver den skam ganske udemærket. Jeg blev bekendt med sangerinden i går og er blevet ellevild med dette nummer, min veninde have postet på min Facebook-væg. Videoen er super retro, og det simple, men seriøse, baggrundstema bæres smukt af hendes jazz-prægede stemme. Efter at have lavet lidt research på hende, har jeg fundet frem til, at hun stadig er upcoming og derfor ikke har udgivet noget endnu.. Men baaare rolig! Det kommer skam, og jeg skal klart holde mig opdateret!

26/8-11

Konkylie er et album fra 2011 af When Saints Go Machine. Det er egentlig ikke noget, jeg rigtig har hørt før, men nu er jeg begyndt at se noget til en fyr – en sød én af slagsen, og han fortalte mig om dette album. Jeg havde faktisk læst om det i Soundvenue, og havde nok fået et lidt forkert indtryk af det udfra videoerne. Nu har jeg så lyttet til en del af albummet, og jeg må sige, det faktisk er ret godt. Jeg ved ikke, om I husker det, men jeg har tidligere skrevet omkring det, at jeg godt kan lide musik med orkesterinstrumenter indblandet? Well, enjoy!

18/8-11

Danserinden i dette lille videoklip hedder Sylvie Guillem og er såmænd en af verdens bedste – ifølge mig. I dette lille stykke danser hun en kvinde ved navn Raymonda. Jeg ville ikke kede jer med hele handlingen, men hvis man er interesseret, kan man læse lidt om den her. I klippet er Raymonda drømmende, og utallige balletdansere har forsøgt at danse soloen, men Sylvies er den eneste, der formår at ramme plet. Med et fjernt udtryk i ansigtet og hendes fantastiske kropsbevægelser, danser hun sovende publikum ind i sin lille drømmeverden. I øvrigt var det, på det tidspunkt, også unormalt at danse kun akkompagneret af klaver. Når jeg ser videoen, vil jeg alt andet end at stoppe til ballet!

15/8-11

S.L.E.N.G Halvdelen af denne grime-duo hedder Emil og går i min klasse. Han kommer, som af sangens navn, fra Vangede. Duoen er blevet nævnt i forbindelse med Nørrebros upcoming talenter i den genre sammen med b.la. Kidd og Kesi i bladet Soundvenue. Grime, dubstep og hiphop er ellers ikke, hvad jeg normalt hører, men der er da noget fængende ved rappere, der virkelig kan deres kram, ikke sandt?


14/8-11

ROZZKILDE Jeg er vist ikke den eneste, der mindes Roskilde, når jeg hører denne sang! Det er ikke umiddelbart, hvad jeg ellers hører, men jeg synes der er noget flow i den, og så kan alle piger vist relatere til teksten. Vokalen er sunget af den australske kunstner Giselle Rosselli, som i øvrigt gerne snart skulle udgive sit debut-album. Nogle af hendes numre er brugt i diverse tv-serier, og jeg har helt klart tænkt mig at få fat i det. Hvis man er yderligere nysgerrig, kan man tjekke hendes Myspace – det er helt klart værd at lytte til!

13/8-11

Nuttet? I think so! Min veninde sendte mig linket til denne video over Face. Jeg er ikke den største Robyn-fan, men denne gut gør det godt! Og så ser han viiirkelig sød ud, OG han har en god stemme.

11/8-11

Åhh.. Hvor ville jeg dog ønske, sangen i slutningen af dette klip rent faktisk fandtes! Det er et nummer af The Satellites, der hedder ‘Wayward Pup’. Desværre findes nummeret ikke registreret eller på nettet ELLER CD!!! En gang imellem vender jeg tilbage til dette klip for at høre starten af det igen. Må det en dag blive færdigt..

10/8-11

Gotye er et soloprojekt og en af mine yndlingskunstnere. Sangen her hedder ‘Heart’s A Mess’ og blev vist i et afsnit af Gossip Girl. Det er derfra, jeg lærte den at kende. Det er på mange måder et virkelig detaljeret og følsomt nummer. Gotye har desuden lige lavet et nyt album kaldet ‘Making Mirrors’, som jeg helt klart har tænkt mig at få fingrene i….. Det første hedder ‘Like Drawing Blood’. Generelt kan jeg bare anbefale, at man har et ekstra øre med, når man ser Gossip Girl, for der er masser af øre-guf!

6/8-11

Bon Iver – Perth Dette nummer, denne CD er så fin og raffineret i sine lydnuancer. Det er som om, manden med den smukke stemme har tænkt over hvert eneste sekund i hver en sang. Jeg har dyb respekt for, hvordan han formår at vride et instruments lyd til lige nøjagtig det, han vil bruge det til. Har man ikke albummet i sin iTunes, skal det købes med det vuns!

5/8-11

Barney Stinson – AWESOME! Hvad kan sige? Denne man er simpelthen så genial, og det samme er hans venner fra serien ‘How I Met Your Mother’. Den SKAL ses!!

4/8-11

Angus, Thongs And Perfect Snogging Den mest ultimative og søde teenagefilm! Den handler i bund og grund om teenagelivets skavanker i form af irriterende forældre og for små bryster. Jeg kan helt klart anbefale at se den med et par veninder. Den får én til at slå sig p hovedet af bar pinlighed over Georgias uheldige episoder. Jeg kan også anbefale teenagefilmen ‘Charlie Bartlett’, den er nemlig også rigtig skæg.

 
31/7-11

I Cried For You Her er en nyligt fundet sang af kunstneren Katie Melua. Jeg havde ikke rigtig hørt noget til hende, før jeg læste en artikel om sangeren Adele, der omtalte hende. Jeg fandt dette nummer og har også fået fat i hendes CD Piece By Piece. Det er næsten et af mine yndlings! Jeg kan varmt anbefale at købe det. Denne sang er så smuk, og hun har bare noget i sin stemme, der appellerer lige til hjertet, den rør så dybt (ligeledes på de andre numre). Man er kommet til mange konklusioner ang. betydningen af nummerets tekst. B.la. at sangen er fra Marie Magdalene til Jesus, fra en moder til sit dødfødte barn eller bare fra én til en af sine nære. Man må selv udlede en betydning.

24/7-11

Help Yourself Verden har mistet en skøn sangstemme, og kendis-verdenen er blevet en tand mindre. Sangen her er fra albummet FRANK af Amy Winehouse, og gosh, hvor har det albums jazzede toner strømmet igennem mine højtalere mange gange! Tak for sød musik.

22/7-11 

Summertime En god, gammel klassiker, og her giver den yndige Scarlett Johansson sit bud på, hvordan den skal synges. Jeg er personligt meget glad for lige nøjagtig denne version, jeg ved ikke lige hvorfor. Den sexede vokal og det langsomme tempo gør i hvert fald kun noget godt for sangen.

21/7-11 

Boys of Fashion Week S/S 2012 by Justin Wu  Er der noget skønnere på en grå dag som denne, end at nyde en masse unge fyre være flabede foran et kamera? Dette er mandlige modeller, der skal fremvise foråret og sommeren 2012s kollektioner. Jeg tror ikke, jeg kun taler for mig selv, når jeg siger, at jeg godt kunne se mig selv med et par af dem…..


20/7-11 

La Ritournelle – Sébastien Tellier Denne sang blev jeg bekendt med engang, da jeg gik i 8. klasse. Jeg havde en periode, hvor jeg dyrkede det såkaldte “roleplay” på internettet et helt halvt år! Det var en pige, der havde sat linket ind på sin profil – jeg synes, den er enormt sød. Når jeg tænker efter, har den nok også pejlet mig i retning af, hvad jeg er i dag. Den ligger i hvert fald langt fra, hvad jeg hørte dengang!

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: