anne.r

Posts Tagged ‘venner’

Superhelt

In on september 19, 2011 at 10:37 pm

Lige pt kan jeg ikke rigtig overskue noget. Der er intet status ang. noget som helst! Jeg sopper lidt rundt i hverdagen, laver mine lektier, drikker te med mine veninder, fjoller og er seriøs. Jeg ved ikke rigtig, hvor jeg er i noget som helst, men på forunderlig vis kommer jeg igennem alting alligevel.
Men jeg lyver faktisk lidt. Der er nemlig ÉN ting, der er helt sikkert, og det er, at jeg skal til gymnasiefest d. 30. med et tema, der hedder SUPERHELTE ! Hvor fedt er det lige?!?!?! Jeg glæder mig i hvert fald sindssygt meget! Så skal der, festes, danses, hores og alt, hvad der ellers hører til – og det fede er, at kostumet reelt set ikke kommer til at koste en bønne, for man kan jo bare opfinde en superhelt. Jeg har lidt nogle idéer, men hvis I også har, må I meget gerne smide en kommentar…. Udover det, er jeg startet på et kirkesangerjob, og jeg er lidt spændt på, om jeg rent faktisk får det.. Jeg håber det, for så skal jeg ikke leve på mine lommepenge mere! Jeg skal nemlig også til Paris i vinterferien med nogle af mine klassekammerater, så jeg har købt en billet, eller dvs. det har mine forældre, og jeg har stærkt i sinde at kunne betale dem tilbage! Jeg har ikke rigtig mere på hjertet lige nu, I’ll keep updating!

Reklamer

4/8-11

In on august 5, 2011 at 3:50 pm

– Var i går og en meget stor dag.
Her er noget, jeg ikke har fortalt jer endnu: gennem næsten hele sommeren, har jeg været uvenner med en af mine bedste veninder. Vi har begge været uopmærksomme og vi havde vist også misforstået hinanden lidt. Et brud med en bedste veninde er hårdere end som så. – Det er næsten ligesom at være væk fra en kæreste, kan jeg forestille mig. Veninden har bare været med hele vejen..
I går fik jeg så endelig taget mig sammen til at skrive til hende. Det er faktisk også sværere end som så; bliver hun glad, eller er hun stikhamrende tosset?
Jeg var heldig, og min veninde ringede til mig lidt senere og sagde, hun havde fået en kat….. Og at jeg kunne komme forbi, så vi kunne tale tingene igennem.
Vi endte op med at få en genial idé! En pagt! En venskabspagt, hvori der står, at vi, når vi er blevet uvenner, SKAL blive venner igen.
Nedenunder er et fint billede af pagten, min veninde har lavet til mig..

 I øvrigt har jeg overvejet at tilføje en side udover ‘Videoer’, der vil komme til at hedde noget i retningen af ‘Kirstines Side’. Det er min veninde, der har langt mere styr på, hvad der er in i modens verden i forhold til mig, så det kunne jo være meget praktisk. Der vil hun så opdatere jer ang. forskellige ting og sager, der har betydning for hende.
Hvis I har lyst, kan I jo stemme i afstemningen omkring det…. Hvis der er nogen. Hallo? Jeg føler lidt, jeg er den hyppigste læser..