Renæssancen er en historisk tidsperiode, der lå i omkring 1000-1300. Den havde sit udspring i Firenze, Italien, og som det ligger i ordet ‘re-naissance’ = ‘gen-fødsel’ – altså noget, der bliver født på ny. Dengang tog man oldtidens filosoffer og kultur op igen og begyndte på at udvikle alt inden for kunstens verden, både humanistisk og naturvidenskabeligt set.
Jeg er i min egen renæssance lige for tiden. Jeg er mit gamle jeg, men jeg udvikler mig og finder inspiration i mine medmenneskers handlinger og ser tilbage på, hvordan jeg selv har handlet. Det her er selvfølgelig alt sammen ufatteligt poetisk osv. osv, men det er vigtigt nogle gange at tage sig selv op til revision – er jeg det, jeg dengang satte mig for at være? Man har undertiden tendens til at glemme hvilken retning, det er, man havde valgt at gå. Det er vigtigt at holde fast i det gode af det gamle – og bygge nyt på.
I øjeblikket tænker jeg på min musik og har, efter at have fundet ud af, at jeg var på vej væk fra det, oprettet et acapella-kor på hele otte personer. Jeg har også i sinde at søge et kirkesanger-job i Husum Kirke, men da jeg i søndags skulle ud og prøve det af, endte jeg, uden at vide det, i Vanløse kirke (typisk)! Heldigvis var det ikke helt forgæves.. Præsten valgte nemlig at sætte fokus på synd og nåde. Og så kom jeg til at tænke på næstekærlighed; det har altid været noget, min mor har været ufatteligt god til, og det gavner ALLE! “Smil til verden, så smiler den tilbage til dig”, siger man jo – og det er rigtigt. Giver man noget, får man højst sandsynligt noget igen.
Vi læste også en historie i engelsk i dag om de små gaver i livet, næstekærlighed. Man skal bare stille sig selv til rådighed. Og angående de små gaver i livet: dem er der mange af, men i stressede tider glemmes de let, og så er det en anelse svært at være positiv og fuld af overskud. Derfor giver jeg jer nu en lille gave. “Gavebogen”, kunne man kalde den, eller “Mindebogen”. Man finder sig simpelthen et kladdehæfte, og for hver dag skriver man 3 ting ned, der gjorde én glad. Det kan være alt fra “jeg spiste denne her frådern sandwich” til “jeg tog til bungee jump i dag, wuhuu”. Når man så på en trist dag slår op i den, husker man tilbage på alt det gode, der er sket. Det er virkelig en life saver! Min vens far kørte metoden i hele 7 år!!
Nå. Jeg tror i hvert fald, jeg vil begynde i dag – så kan I jo gøre det samme. Det er i øvrigt MEGET vigtigt, at man ikke viser den til nogen, for når man ved, nogen skal læse det, kommer man oftest til at ændre lidt på det.
Det har været en lang skrivepause, det ved jeg, men nu er jeg tilbage igen – hyg jer!
♥
Messeren 