anne.r

Posts Tagged ‘musik’

O sole mio

In Uncategorized on juni 15, 2012 at 6:55 pm

Ja, jeg synger faktisk – en hel del endda.
Sangen har jeg gået hånd i hånd med, siden jeg var en 5-6 år gammel. Dér startede jeg i Det Kgl. Danske Musikkonservatorium- (meget formelt, ja) -s børnekor. Senere rykkede jeg så op i “storekoret”, hvor vi tog på nogle fed turneer – bl.a. til Paris. Dog følte jeg, at jeg ikke kunne høre min egen stemme i mængden, og det endte med, at jeg gik ud for at starte til solosang. Åh nej.. Jeg havde en dygtig sanglærer, men helt oprigtigt talt, er min selvtillid allerdårligst, når jeg skal synge foran andre. Jeg har meget svært ved at nyde det, og sveden løber mig koldt ned ad ryggen – rigtig ærgerligt, for inders inde brænder jeg for at synge på en scene. Det endte med, at jeg stoppede efter et års tid og derefter begyndte i et lokalt gospel. Da jeg startede i 1.G, valgte jeg så at melde mig ind i skolekoret i stedet. Pyha. Jeg kæmper virkelig med min nervøsitet omkring sangen, og mine tvivl ligger sådan set ikke i, om jeg kan synge, for det kan jeg, jeg er slet ikke tonedøv! Jeg har bare svært ved selv at høre, om jeg har sådan en “yes mand, fed stemme”-stemme (!)

Anyways, indlægget er en mulighed, for mig, for at poste lidt lyrics til jer, som jeg selv har skrevet – eller der var faktisk én, der opfordrede mig til at smide noget ind. Normalt skriver jeg på engelsk, men dette lille stykke er på dansk, og jeg er meget i tvivl om, hvilket sprog jeg skal vælge.. sådan endeligt. 
Teksten er så kort, da jeg skrev den midt i en stund fuld af store, intese følelser, da én, jeg var meget forelsket i, erklærede sin kærlighed til sin bedste veninde, hvilket jeg egentlig godt vidste, men som stadig gjorde pissehamrende ondt i hjertet! Senere måtte jeg sidde op betragte de to og deres åh-så-fantastiske forelskelse i hele to timer til en skolekoncert. Fedt. 
Sangen har intet navn, og her får I alle 12 linjer.

 

Hvorfor elsker man

Når man sidder som en skygge

Af jeres kærlighed

I en kreds af lukket lykke

Det værste er

At jeg kan nå, men ikke få

Og da jeg fik

Så jeg til og lod dig gå

 

Hvorfor kæmper man

Når der intet er at vinde

Natten er ung

Men dansen er med hende

Reklamer

De 10 stærke

In on november 11, 2011 at 8:57 am

Nu har jeg fået et par svar på afstemningen, jeg lagde ud. Det lader til, at I er ret tilfredse med bloggen, som den er – nogen ønsker mere info om mig, og andre vil have lidt mere at vide om, hvad jeg går og spekulerer over. Så har jeg også fået nogle lidt…. alternative svar på andre ting, jeg evt. kunne finde på at skrive om.

Jeg må jo nok indrømme, at jeg har været inde i en af de der lidt svære blogging-perioder, hvor man ikke helt kan finde noget, man synes, er værd at skrive om. Jeg har ikke været så inspireret eller kreativ, men skal nok poste flere indlæg i den kommende tid – I må undskylde, det har taget noget tid..

Jeg sidder i studiecentret på mit gymnasium og har fundet lidt godter fra mit Itunes-bibliotek til jer. Så kan I få lidt mere at vide om mig, men også lidt fyld til jeres ipodzzz.
Her kommer de 10 bedste og stærkeste albums from me to you – I ved, dem, man kan høre igen og igen og…. (de er ikke sat i en specifik rækkefølge)


1. Veckatimest – Grizzly Bear
Det her album er simpelthen så
hypnotiserende og kan få én til at slappe helt af.
Kombinationen af guitar, harpe,
en hul stortromme og  den fine vokal rammer plet.
– Samtidigt er sangene på forunderlig vis
både eventyrlige og opkvikkende.

2. Illinoise – Sufjan Stevens
Her er en mand, der kan røre med sine
mærkværdige tekster. Hans sange klinger af
melankoli, og han benytter sig rigtig godt af
et utal af fløjter..

3. Piece By Piece – Katie Melua
Med denne kunstner, føler jeg, at hver sang
er sin egen. Det hele fungerer bare 100 procent
og teksterne er meget farverige, smukke og søde.
Det er nok mere et pige-album end et album til drenge.

4. Bon Iver – Bon Iver
Albummet her kommer nok ikke som en overraskelse,
men hold op, hvor er det godt! Det kan ingen sige mig imod.
Der er fyldt på lige så det passer, en sådan fin balance,
at det netop er til at høre ualmindeligt mange gange.

5. The Archandroid – Janelle Monáe
Her findes et album, der rummer både jazzede toner,
pop, og alt dette med et et eksotisk twist.
Den vidunderlige stemme, maler glæden frem på
publikums ansigter. Helt klart værd at se live også!

6. XX – The XX
Det ser jo ikke ud af så meget,
men det er helt fantastisk og ekstremt velovervejet
på den måde, at der er tænkt lige nøjagtig over, hvad der
skulle med, og hvad der ikke skulle.
Det virker ekstremt simpelt med flydende bastoner, guitar,
vokal, tromme og synth. Fantastisk skive!



7.
Speak For Yourself – Imogen Heap
Imogen har sit helt eget lydunivers og har
formået at få det ned på albummet her.
Genren er pop, og musikken popper i dén grad.
Teksterne er også kære.

8. Konkylie – When Saints Go Machinene
Der er noget jungle-agtigt over det her album. Jeg var
ikke rigtig bekendt med bandet, før jeg hørte dette top-anmeldte
album. Vokalen er på en og samme tid styrkende og klagende,
og fungerer (overraskende nok) enormt godt med den
anderledes instrumentalisering.

9. Opposite Side Of The Sea – Oren Lavie
Her er endnu en af de kunstnere, jeg fandt på YouTube.
Han er vist nok englænder, og har kun udgivet dette ene album
indtil videre – og det er vildt godt! Det er simpelt med et par
strygere, klaver og også guitar. Jeg hørte det på det helt rigtige
tidspunkt, engang i 9. klasse, og det rørte mig virkelig.

10. Like Drawing Blood – Gotye
Gotye er et australsk soloprojekt, og jeg blev bekendt med det,
efter at musikken medvirkede i et af Gossip Girl-afsnittene.
Albummet er meget eksperimenterende, og kan (ikke genremæssigt)
sammenlignes med Beiruts album The Flying Club Cup, da de begge har træk
fra noget, der minder om en radioudsendelse.

Lidt poesi

In on august 15, 2011 at 1:08 pm

For at sige det lige ud, synes jeg, der er så meget bras i dag – altså inden for musikverdenen. Det er selvfølgelig også fedt, de unge får flere muligheder for at få deres musik ud på markedet, men jeg har lidt et princip, der siger: Enten skal man finde på noget nyt og originalt, eller også skal man lave det gamle med stil og klasse. Der er simpelthen for meget, der ligger at sted derimellem og sopper. Selvfølgelig har alle deres små finurligheder, når det kommer til musik. Jeg har fx en svaghed for kunstnere, der bruger orkesterinstrumenter i moderne musik, weird, men jeg er sikkert ikke den eneste. Gennemgående er der bare for meget mainstream.
Det samme gælder inden for lyrics-kategorien. Jeg har altid været typen, der lytter mere til det instrumentale end det tekstmæssige, men nu er jeg begyndt at  koncentrere mig lidt om teksten også. Det er vildt, når man kan føle en sanger gennem teksten og endnu vildere, når man tænker “hold da helt kæft, dét kender jeg SÅ godt, det der!”. Så som kunstner, er det nok lidt det, jeg stræber efter.
En kunstner, der ikke var musiker, er Tove Ditlevsen. Hun var en kvinde med forskellige ar på livet, hvilket nok også er det, vi i mange tilfælde kan relatere til i hendes forskellige tekster. Jeg er personlig rigtig glad for dem, så her kommer to ang. kærlighed:

Så Tag Mit Hjerte

Så tag mit hjerte i dine hænder
men tag det varsomt og tag det blidt
det røde hjerte – nu er det dit.

Det slår så roligt, det slår så dæmpet
for det har elsket og det har lidt
nu er det stille – nu er det dit.

Og det kan såres og den kan segne
og det kan glemme og glemme tit,
men glemmer aldrig, at det er dit.

Det var så stærkt og så stolt, mit hjerte
det sov og drømte i lyst og leg
nu kan det knuses – men kun af dig.

De Evige Tre

Der er to mænd i verden
der bestandig krydser min vej.
Den ene er ham, jeg elsker,
den anden elsker mig.

Den ene er i en natlig drøm
der bor i mit mørke sind.
Den anden står ved mit hjertes dør,
jeg lukker ham aldrig ind.

Den ene gav mig vårligt pust
af lykke, der snart for hen.
Den anden gav mig sit hele liv,
fik aldrig en time igen.

Den ene bruser i blodet sang
hvor elskov er ren og fri.
Den anden er ét med den triste dag.
som drømmene drukner i.

Hver en kvinde står mellem disse to
forelsket, elsket og ren.
En gang hvert hundred år kan det ske
de smelter sammen til en.

Update

In on august 14, 2011 at 7:12 pm

Dejligt at se så mange læsere!
Jeg har dog på fornemmelsen, de fleste er kommet for at tjekke Kirstines fede mode-posts ud, men det er jo også helt okay! 🙂
Vi har snakket lidt om at adskille blogsene, da de jo egentlig ikke hører helt sammen, men det poster vi mere om senere..

Der sker egentlig ikke så meget på hjemmefronten lige nu. Jeg har planer om
skaffe mig en god mikrofon, så jeg kan indspille noget muziiic. Jeg ved bare ikke helt hvilken én. Any ideas? Jeg skal nok også lige se at få skaffet mig et penalhus rent faktisk, nogle hæfter og mapper er måske også en god idé…..  
Og, så er det jo snart…. SKOLESTART!!
Det bliver fedt at tegne nye 1.G’ere i ansigtet, med store, sorte tuscher, der ikke kan gå af. Jeg mindes selv de gode stunder ved håndvasken. Jeg håber lidt, starten af 2.G bliver sjov og ballade, hvilket det også tegner til. Vi skal i øvrigt på hyttetur til Sverige -det bliver sikkert rigtig meget skæg og ballade.. heh.
Alt i alt håber jeg på, at det nye skoleår bringer både glade, festlige og mindeværdige stunder. På billedet ses nye 1.G’ere fra sidste år træde ind i skolegården. Glæd jer til et ufatteligt fedt år!

Getting closer

In on august 13, 2011 at 6:54 pm

Nu starter skolen snart igen (for mit vedkommende d. 17). Derfor har jeg besluttet mig for at feste så meget, jeg kan, inden da – så i aften går det løs på Rust, hvor mine veninder Neo (Caroline) og Nanna skal spille. Heldigvis er jeg kommet på gæstelisten, så jeg slipper for at betale de 40-80 kr., det nu koster at komme ind.

 "Caroline Castell er et nyt navn på den danske popscene, som spiller melodisk og melankolsk pop med et 
twist af elektroniske undertoner. Og trods sine blot 17 somre rummer udtrykket og tekstuniverset en vis 
modenhed, og den unge sangerinde formår at lave veldrejede og fængende melodier."

Jeg ved ikke, hvor begejstret jeg er for hendes musik, men hun har en virkelig fed vokal, så det er helt klart værd at høre, og så får jeg jo også set en masse af de venner, jeg har gået og savnet i løbet af ferien.
Her til sidst har jeg endnu en lille opskrift, jeg helt klart kan anbefale: “Dadel delights”. Opskriften er fra kogebogen “Kernesund Familie” (lidt ironisk at de lige er blevet skilt), men opskriften er god!
Kuglerne en nok ikke ligefrem ‘kernesunde’, men de er et godt alternativ til slik – tænk i retning af sunde havregrynskugler.

◊♦◊♦◊♦◊♦◊♦◊♦◊♦◊♦◊♦◊♦◊♦◊♦◊♦◊♦◊♦◊♦◊♦

Dadel Delights

100 g dadler
1½ spsk. tørret mynte (evt. mynte-te)
1 spsk. kokos-olie (dette kan erstattes med fx solsikkeolie)
1 knivspids vanilje
10 g. kakao
15 g. kokosmel

Fremgangsmåde

– Det hele blendes til en, efter min mening, ret så klistret masse. Blenderen der bruges, skal helst være af rimelig god kvali, da det ellers bare bliver noget bøvl.
– Massen trilles til kugler og rulles i kokosmel.

Mums!

◊♦◊♦◊♦◊♦◊♦◊♦◊♦◊♦◊♦◊♦◊♦◊♦◊♦◊♦◊♦◊♦◊♦


Det fantastiske

In on juli 31, 2011 at 4:20 pm

I dag har jeg haft besøg af min kusine og hendes forlovede, Mogens. Jeg kan ikke huske, om jeg har fortalt det, men komisk nok er stort set alle mine kusiner gravide lige i øjeblikket! Det omkring en 6-7 stykker af dem. Det er næsten ikke til at fatte, at alle mennesker har været så små engang – og at man rent faktisk går rundt med et lille menneske inde i maven.
Når jeg ser på mine kusiner og husker (svagt vel at mærke) dengang, de kiggede på lejlighed for at flytte hjemmefra, kan jeg ikke lade være med at tænke på, at det snart er min tur.
I øjeblikket har jeg tænkt en hel del på, hvilken retning jeg har tænkt mig at gå. Jeg ville enormt gerne på musikkonservatoriet og ende som filmkomponist eller noget i dén dur (“heh”).. Og dog. En ting udelukker jo den anden, og det er en risky retning at gå, og man skal kunne sit kram for overhovedet at komme nogle vegne med det. – Og jeg har til en vis grad prestationsangst, og det er jo ikke for fedt i den branche. På den anden side elsker jeg musik, og det lyder dumt, men som ‘musiker’ vokser man faktisk sammen med sit instrument, og selv om folk forlader det i noget tid, vender de næsten altid tilbage til det igen.
Jeg har også overvejet læge, arkæolog, forfatter, arkitekt og designer … Eller bare at starte mit helt helt eget, åbne en butik eller noget. Men én ting er sikkert: Jeg skal ud og opleve noget!
Nok om det, man skal jo lige gå gymnasiet færdig først!
I øvrigt håber jeg, vejret bliver godt den næste uges tid, min familie har nemlig besluttet sig for, at vi skal køre til Sverige. TIL SVERIGE! Men det er vel godt for godterne, der har sat sig på sidebenene i løbet af sommeren….
Nu vil jeg sig adjö, for jeg skriver først igen om nogle dage.

 HELSINGBORG