anne.r

Posts Tagged ‘følelser’

Familiealbummet

In on august 16, 2011 at 6:25 pm

Min far sidder lige nu og komponerer til en bog, han hjælper med at få klar til udgivelsen.
Da jeg var lille, fik jeg altid at vide, jeg lignede min mor meget. Jeg har også meget hendes ansigtstræk og grimasser – men jo ældre jeg er blevet, jo mere finder jeg min far i nogle af de ting, jeg gør og de valg, jeg tager.  I går rodede vi, altså min far og jeg, så igennem en gammel kasse med hundredvis af breve fra hans gymnasiekammerater og andre ting og sager. Imellem alt dette fandt jeg så et gammelt stykke papir, hvor min far har skrevet forskellige tanker ned. Det er fuldkommen sådan noget, jeg kunne finde på! Det er altså mærkeligt, at forældre også har været unge engang. Det tror jeg oftest, man glemmer, og det er nok meget godt at have i baghovedet, når man står i en situation og føler sig bedrevidende.

Og nu til noget lidt andet. Min veninde som I nu et par gange er blevet bekendt med – Kis – og jeg taler om ALT! I øjeblikket taler vi en del om, når man som teenager meget let kommer til at sammenligne sig selv med andre hele tiden i stedet for at se sig selv som unik og speciel. De fleste af os kender det, at man har gode og dårlige dage med sin krop. Nogle gange accepterer man sig selv med det samme, hvor der er andre, hvor man føler sig tyk og tung! Det meste af det er er selvfølgelig åndssvagt, og derfor kan man godt have brug for en påmindelse om, at man faktisk er mere end okay! Derfor vil jeg tillade mig at poste denne lille tekst, Kisser også har postet i sin blog. Den er god at hænge op på en væg, hvor man kan se den, så man mindes om, at det hele nok skal gå, og at man ikke bare er endnu en af samfundets “borgerkloner”.

Hey you!

 Kilde: Ukendt

Reklamer