anne.r

Posts Tagged ‘Amy Winehouse’

Dagsorden: Død

In on juli 23, 2011 at 10:36 pm

For det første: Jeg har den dybeste medfølelse med de nordmænd, der har mistet livet og ikke mindst deres venner og familie, der lider under at have mistet en kær. Jeg kan slet ikke fatte, at sådan noget sker – og da slet ikke i NORGE!
Man har altid hørt om terror i Østen og andre steder i Europa, men nu er det kommet skræmmende tæt på.. Verden er med årene gået hen og blevet et fantastisk, forfærdeligt sted.
For det andet: Endnu et dødsfald. Amy Winehouse. 27 år. Død. Jeg har i årevis været en trofast fan af hendes skønne soul og hæse stemme. Desværre havde hun en dyster side domineret af hårde stoffer og et grænseløst forbrug af alkohol, og det var i sidste ende også det, der måtte tage livet af hende.
Jeg har tændt lys på mit værelse; både for de døde, men også fordi lys bringer håb, og det har man brug for i stunder som disse.
Når alt dette er sagt, hvad står man så tilbage med? Livet.
Livet er dyrebart, og lige meget hvor meget man prøver på det, kan det ikke forklares. Det er også skrøbeligt, og på et eller andet tidspunkt skal man vel også af med det. Derfor skal man bruge det fornuftigt, og hvad jeg er begyndt at minde mig selv om er, at livet er éns eget. Mit liv er mit liv. Lige gyldig hvad er det mig, der skal udleve det, så jeg skal sørge for at opnå, hvad jeg vil opnå med det. Jeg er nemlig den bedst kvalificerede! Det er helt fantastisk at tænke over. Hele verden ligger åben for fødderne af os, vi skal bare træde ud i den – og bruger vi livet fornuftigt, er vi sikret ikke at støde på et GAME OVER. Så lad os starte med at tage det første skridt og gøre det.

Reklamer