anne.r

Archive for 12|Yearly archive page

#1stquote

In on juni 24, 2012 at 8:25 pm

You don’t have a soul. You are a soul. You have a body.

C.S. Lewis 

Reklamer

Draw my thing go home

In on juni 21, 2012 at 12:58 pm

Der er intet, der kan måle sig med at sidde med en blyant i hånden og tegne det univers, man har i sit hoved. Jeg har altid tegnet – så længe jeg kan huske i hvert fald – og jeg vil gerne vise jer lidt af det, jeg har fået ned på papir. Desværre går jeg altid død i det, når jeg skal til at tegne baggrunden, da den jo ikke rigtig har noget udtryk – dog kunne man sige, at den afspejler den verden, personerne kommer af.
Her har I et par tegninger.

Dette er en gammel tegning fra dengang, jeg var fascineret af manga…. Den er fra, da jeg gik i 7. klasse, tror jeg.

Her gik jeg i 8. klasse. Min lillebror og jeg var i Frankrig i et halvt års tid. For at få tiden til at gå, skrev vi en bog, og vi lavede selv illustrationerne til. Her; Kurt, Billy og bokseholdet.

Kurt og Billy på stjålen knallert.

Den lokale frisør + flyttekasse

Den lejlighed, de flytter ind i.

Jesusbarnet, Maria og Joseph i stalden.

Et portræt af en af mine venner, jeg gik i gang med for et års tid siden.. Desværre er min scanner så dårlig, at det ikke ser helt optimalt ud.

Min nyeste tegning; begyndte for en måneds tid siden.

Intelligens og klogskab

In on juni 20, 2012 at 6:26 pm

Dette indlæg skriver jeg på baggrund af en samtale, jeg havde med min gode veninde Emma i går.

Fact: Einstein klarede sig ikke så godt i skolen, men alligevel regnes han for en af verdens klogeste videnskabsmænd.

Vi kom egentlig ind på emnet grundet, at det var vores sidste eksamen i går; så nu har vi sommerferie, og derefter venter 3.G. Jeg skulle op i mundtlig fransk, fik 12 og var nok så lettet, som det nu er muligt at være.. Vi snakkede om vores ambitioner for næste skoleår, og hun sagde, at hun ville tage sig mere sammen. Mine karakterer ligger højt i år, og det mærkelige er, at vi er på samme niveau i mange fag, men at hendes karakterer ligger omkring to under mine.

Vi endte med at snakke ud i én lang køre, og jeg synes selv, at vi kom frem til noget godt, som jeg her vil dele med jer.

For noget tid siden så vi en en film (den er fed, så se den) omkring problemer ved den vestlige verdens skolesystem og indlæringsmetoder og eventuelle alternativer til dette. Emma forklarede mig så i går, at hun faktisk er coach i at lære folk noget om, hvordan de bedst lærer – der er altså forskellige metoder. Heraf kom vi så på en eller anden måde senere ind på intelligens og klogskab.
Det danske sprog består af mange ord, og vi bruger dem alle til at udtrykke vores tanker, men nogle ord virker måske mere synonyme, end de egentlig er? Jeg kom nemlig frem til at klogskab – for mig – er, at være rig på viden omkring vores omverden osv. Det er klogskaben, der styrkes, når vi sidder på skolebænken med næsen begravet i bøger. Det er (for det meste) klogskab, der fører os mod et 12-tal. Intelligens er noget helt andet i mit hoved. Svært at definere, ville jeg sige, men som ekempel vil jeg bruge dette: en dreng fra min klasse er i stand til se på ting og så finde på jokes omkring dem. Hermed improviserer han altså på stedet – noget, der er meget egendommeligt for ham. På samme måde ser jeg også kreativitet som en form for intelligens; måske kan det siges således: det er en evne at kreere et maleri på baggrund af egen fantasi (intelligens), hvorimod den tillærte evne til at male er en viden, klogskab.
… I gymnasiet hentes stortset alle 12-taller ind, hvis man har læst på sit stof og har struktureret både stof og fremlæggelse – har man fundet ud af dette, er der ikke langt til et godt gennemsnit i 3.G. Desværre betyder dette altså også, at det danske skolesystem ikke vægter den personlige intelligens så tungt.

O sole mio

In Uncategorized on juni 15, 2012 at 6:55 pm

Ja, jeg synger faktisk – en hel del endda.
Sangen har jeg gået hånd i hånd med, siden jeg var en 5-6 år gammel. Dér startede jeg i Det Kgl. Danske Musikkonservatorium- (meget formelt, ja) -s børnekor. Senere rykkede jeg så op i “storekoret”, hvor vi tog på nogle fed turneer – bl.a. til Paris. Dog følte jeg, at jeg ikke kunne høre min egen stemme i mængden, og det endte med, at jeg gik ud for at starte til solosang. Åh nej.. Jeg havde en dygtig sanglærer, men helt oprigtigt talt, er min selvtillid allerdårligst, når jeg skal synge foran andre. Jeg har meget svært ved at nyde det, og sveden løber mig koldt ned ad ryggen – rigtig ærgerligt, for inders inde brænder jeg for at synge på en scene. Det endte med, at jeg stoppede efter et års tid og derefter begyndte i et lokalt gospel. Da jeg startede i 1.G, valgte jeg så at melde mig ind i skolekoret i stedet. Pyha. Jeg kæmper virkelig med min nervøsitet omkring sangen, og mine tvivl ligger sådan set ikke i, om jeg kan synge, for det kan jeg, jeg er slet ikke tonedøv! Jeg har bare svært ved selv at høre, om jeg har sådan en “yes mand, fed stemme”-stemme (!)

Anyways, indlægget er en mulighed, for mig, for at poste lidt lyrics til jer, som jeg selv har skrevet – eller der var faktisk én, der opfordrede mig til at smide noget ind. Normalt skriver jeg på engelsk, men dette lille stykke er på dansk, og jeg er meget i tvivl om, hvilket sprog jeg skal vælge.. sådan endeligt. 
Teksten er så kort, da jeg skrev den midt i en stund fuld af store, intese følelser, da én, jeg var meget forelsket i, erklærede sin kærlighed til sin bedste veninde, hvilket jeg egentlig godt vidste, men som stadig gjorde pissehamrende ondt i hjertet! Senere måtte jeg sidde op betragte de to og deres åh-så-fantastiske forelskelse i hele to timer til en skolekoncert. Fedt. 
Sangen har intet navn, og her får I alle 12 linjer.

 

Hvorfor elsker man

Når man sidder som en skygge

Af jeres kærlighed

I en kreds af lukket lykke

Det værste er

At jeg kan nå, men ikke få

Og da jeg fik

Så jeg til og lod dig gå

 

Hvorfor kæmper man

Når der intet er at vinde

Natten er ung

Men dansen er med hende

Blogging

In on juni 14, 2012 at 3:43 pm

Nu er det blevet min tur til et af de heresens “hvorfor blogge”-indlæg, for jeg synes, at det er på tide, at I får at vide, hvad der er drivkraften bag mine – til tider – lidt rodede indlæg.

Jeg kan godt lide at skrive; hvis jeg ikke kunne lide det, ville jeg ikke have startet bloggen first place. Jeg har hele tiden haft i baghovedet at lave noget med at skrive, men så skulle det nok være i en genre, der giver fantasien lov til at udbrede sig en del – jeg er stadig ikke fastlåst på noget, overhovedet.
Bloggen her, ser jeg som en form for dagbog, for jeg har altid haft ufatteligt svært ved at sætte mig ned med pen og papir og skrive om min dag … så vil jeg hellere skrive noget, der er til gavn for nogen, noget, der, hvis jeg er heldig, giver dybere indsigt i nogle ting. Selvfølgelig skal det ikke blive alt for tungt og kedeligt. Der er en fin balance, og netop denne er utroligt svær at finde.

Jeg har haft andre blogs – faktisk et par stykker, men der er en tendens til at gå død i det, hvis man ikke lige ved, i hvilken retning man vil gå. Det er også et af de største problemer for enhver blogger, tror jeg; det dér med, hvilken “stil” man skal gå efter, så det hele ikke bare bliver én stor vælling af indlæg, der egentlig ikke hænger sammen. Som læsere kan vi nemlig godt lide orden, og at tingene passer sådan nogenlunde sammen.
Selv læser jeg ikke så forfærdeligt mange blogs, men jeg har da udset mig et par stykker. Jeg tror, at det er sundt for enhver blogger at sætte sig på den anden side af indlæggene engang imellem for lige at blive opdateret omkring, hvad det som læser er, man lægger mærke til.

jeg har selvfølgelig fundet min måde at skrive på, men jeg er altid frisk på lidt feedback – jeg er villig til at add’e flere billeder til bloggen, men jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke er typen, der render rundt med et kamera om halsen 24/7. Dog har jeg et ganske glimrende et, så det er altså ikke helt umuligt.

Smid endelig en kommentar, hvis du føler for det. Jeg er altid klar på rizz og rozz (apropros rozz, så laver jeg nok snart et skidefedt indlæg omkring de ting, der er absolut guld værd på Roskilde Festival)

 

Chai Amore

In on juni 13, 2012 at 3:43 pm

Dette er den allerbedste pigedrikke, hvis man ikke lige er i humør til smoothies eller synes, at kakao er lidt for børnefødselsdags-agtigt.
De fleste kender til chai-te, men dette er det rene chai-pulver, spækket med krydderier og let at lave! Det er lidt hen ad at indtage slik eller kage som drikkelse.
Det man gør er:
1. Man går ned i sin Irma, for der er man sikker på, at de har pulveret til ca. 60 kr. (den lilla køber jeg)
2. Man smutter hjem igen, finder sig en kop og hælder 1 spsk. chai-pulver ned i den (1 spsk. = 1 stor kop).
3. Man koger vand – eller mælk, som jeg gør, da dette giver chai’en en lækker, lækker cremet smag.
4. Man drikker chai’en (!), eller drysser lidt kanel eller kakaopulver udover for at give den et ekstra lille twist

Mmm..

Life’s little surprises

In on juni 13, 2012 at 3:29 pm

Vi kender alle til det. Nogle er fantastiske, nogle overrasker, nogle skuffer. Det er til en vis grad forbandet irriterende, da vores egne holdninger præger det i høj grad – førstehåndsindtrykket.

Egentlig ville jeg skrive et indlæg omkring det; at “klikke” til jer i dag, men dette indlæg kommer til at omhandle noget lidt andet. Faktisk bliver det ikke med fokus på førstehåndsindtryk, men mere noget i nærheden af, éns egen indvirken på dette.
For at vende tilbage, er førstehåndsindtrykket heldigvis ikke noget, der sætter sig og har en effekt på hele forholdet mellem to personer – kun, hvis forholdet ikke udvikler sig, og man ender med at gå rundt med en selvkonstrueret illusion af hinanden. Jeg tor, de fleste piger kan nikke genkendende til dette, når det kommer til et gammelt crush.

Bagom et indtryk ligger så, som sagt, en masse faktorer i form af erfaringer, principper og andre tanker, der medfører, at man lynhurtigt har dannet sig et billede af personen. Man behøver ikke engang at have haft en samtale kørende, sagt et ord. Allerede bare ved første øjekast er man i stand til at fortælle en hel personbaggrund udfra det, man har set.

På det seneste har netop dette irriteret mig. Jeg føler nemlig, at fordommene her kommer krybende ind i billedet. Jeg tager oftest mig selv i, hurtigt, at sætte etiketter på folk, og sammen med dette følger også en pludselig følelse af at skulle udvise en eller anden form for overlegenhed, hvis jeg føler mig underlegen i mit nye selskab. Her kommer overraskelserne ind i billedet – det kom til mig i går, og de vise ord lyder:

“Man skal turde overraske sig selv”

I dette ligger, at man skal kune være i stand til at modsige sine egne fastlagte idéer om ting, hvis intuitionen fører én i den anden retning. Kan man ikke det, vil man ganske vist kunne flytte sig, ja, men i en så lille grad, at det slet ikke kan sammenlignes. Derfor: overrask dig selv, gå imod dine principper og giv noget af dig selv – også til dem, der ellers ikke ville sige dig noget.
.. Måske du ville blive overrasket?

Pyha, det blev lidt politisk-tale-agtigt til sidst, men alt dette er vel egentlig bare hverdagsfilosofi, og jeg sørger bare for at sætte ord på det, der tænkes.

De vilde kaniner og lidt til

In on juni 7, 2012 at 7:53 pm

I nogle perioder som blogger, har man tendens til at påbegynde en masse indlæg uden at færdigskrive dem, da man egentlig ikke finder inspiration til det. Jeg er i sådan en periode, så i stedet for at fyre noget overfladisk, halvhjertet vrøvl af, får I her lidt overfladisk info omkring, hvordan det hele står til i mit liv for tiden.

For at finde inspiration til at skrive læser jeg nogle blogs. Jeg er ret kritisk og egentlig ikke den største modefascist, men www.vildekaniner.dk har fanget min opmærksomhed.

Marie Jedig, ejer af bloggen “vildekaniner”

Bag skærmen og det enorme kamera sidder Marie Jedig (fra Næstved, så vidt jeg har kunnet læse mig frem til), pædagog, tøjelsker, “blackster” og med interesse for livet og gamle Chanel-sko mm.
Grunden til min store interesse for netop denne blog er ikke hendes sans for mode; jo, hun ved skam godt, hvordan tøjet skal sættes sammen og sidde, men hun formår virkelig at få sig selv med I bloggen med sit personlige sprog bestående af utallige selvopfundne ord, samtidig med at hun henvender sig til sine læsere og trofast besvarer deres mange kommentarer til hendes indlæg.
Gennem bloggen virker hun også som en kvinde med et godt overblik over sig selv og sit liv -og dette har ingen jo fuldstændigt – men som læser er det enormt vigtigt, at bloggens skribent ikke virker klynkende og udefinerbar i sine indlæg. – sådan nogle er der desværre lidt for mange af efter min mening.
Jeg kan virkelig anbefale jer at tage et smut forbi de vilde kaniner, I vil meget vel blive positivt overrasket.

Noget helt andet er uden for skærmen – på mit værelse. Her overtager flyttekasserne, og minderne pakkes ned. Jeg skal, som tidligere nævnt, flytte. Det er ikke tragisk – jeg skal sige farvel til mit eneste barndomshjem, men nu træder jeg ind ad en ny hoveddør og ud i min ældre barndom. Jeg glæder mig til at få en terrasse, men kommer til at savne udsigten udover naboernes tage i solnedgangen. Sådan er det. I det mindste ejer vi nu vores egen græsplæne (!).

Jeg kan ikke berette om så meget på det personlige plan i og med, at jeg sådan set bare går rundt og maler lidt, ser tonsvis af teenage-serier og prøver at påbegynde min eksamenslæsning. Better said than done – jeg lover noget mere hensigtsmæssigt for jer i næste indlæg, kære læsere.

MUST-SEES

In on juni 5, 2012 at 8:50 pm

Man kan altid bruge en anbefaling til en god film, men disse hænger ikke umiddelbart på træerne, når man ligger alene på sit værelse en sen lørdag aften – heraf denne liste.  Min top 13 (!) over film, der på den ene eller anden måde har rørt mig. Vi I have en mere personlig vurdering af de enkelte film, må I smide en kommentar i kommentarfeltet, og så vil jeg uddybe.
Se frem til gode filmaftener!

Bourne – alle i serien er fantastiske

Stolthed & fordom

In on juni 3, 2012 at 7:47 pm

.. Er en sindssyg god film, men det er nu slet ikke den, indlægget her skal handle om.

Jeg sidder lige nu og ser en dokumentar – “En araber kommer til byen”. Den omhandler araberne på Nørrebro, og intervieweren er en libanesisk filminstruktør, der bl.a. er inde og interviewe en gruppe arabiske piger, der er ovre i deres fritidsklub.
Indlægget her bliver meget subjektivt, men det er jo et emne, der vedrører os alle.

For det første tror jeg, at meget af det, der ligger til grunde for de stridigheder, der forgår mellem ‘danskere’ (egentlig er vi jo alle danskere) og indvandrere, er de tanker, vi har fået indplantet i vores hoved. Jeg taler om de såkaldte ‘fjendebilleder’. Disse fjendebilleder leder til en masse fordomme – nok fra begge parters side, men værst er, at disse fordomme fører til handlinger, der nu yderligere forstærker disse fjendebilleder. Én ond cirkel.
Det er alt sammen psykologi.
Fjendebillederne må altså udryddes, men det må også billedet af danskeren. Hvordan ser danskeren ud? Lyst hår og blå øjne? Vi må acceptere, at den danske befolkning har ændret udseende.
Vi har også forskellige kulturer. Med en kultur følger også stoltheden for at opretholde denne, og ser man på definitionen af ‘kultur’, hedder den sådan ca.: “kultur er et sæt af levevaner, der er kendetegnet en større gruppe mennesker”. – stoltheden bunder nok i, at levevanerne netop er en del af vores person. Her må svaret være tolerance. Vi må tolerere, acceptere hinandens forskelligheder og, i stedet for at frastøde dem, tage imod dem og udforske dem. Men en vigtig del af kultur er sprog – eller var, måske. Det må altså være på tide, at vi snart indser, at sprog og landegrænser ikke hører sammen længere. Vi bliver en stadigt mere global verden for hver dag, der  går, og hertil hører, at vi må acceptere tosprogethed som en del af ‘det globale Danmark’.
.. Og hvem ville ikke gerne kunne tale to sprog? – det er praktisk mht. arbejde, OG det er noget, man kan blære sig en hel del med! Dog kræver dette: at indvandrerne gør noget for at lære det danske sprog at kende.

Sidst men ikke mindst, kræver det tid. Med tiden vil vi vænne os til at gå iblandt mennesker, der ikke ligner os selv, men som trods alt har de totalt samme forudsætninger, som vi har. Tiden læger alle sår, som man siger. Lad os håbe, at stolthed og fordom hører til herunder.